Jeg har skabt det, jeg selv manglede for 3 år siden, da jeg gik helt ned med stress. Tankerne og den indre hammer drønede rundt. Men min krop? Jeg kunne ikke mærke noget. Kun at den gjorde ondt og var irriterende. Jeg havde brug for at andre hjalp mig, til at mærke mig selv - på en blid og kærlig måde - selvom jeg troede det skulle være hårdt, for at være godt.
Men mit fine nervesystem, vidste godt at det hårde ikke (kun) var den rette vej for mig. Det kunne også noget. Og trust me, jeg har prøvet meget forskelligt.
Men jeg opdagede, at jeg havde brug for TID og RO til at lande, til at åbne mine sanser, til at gøre mit nervesystem trygt. Ikke mere smalltalk, eller ommøblering af mine indre organer.
Et eller andet sted vidste jeg godt, at jeg kunne heale mig selv - ja, altså, dvs det vidste mit hoved godt. Jeg havde langt om længe fået styr på tankerne (og der var også nok at tage fat på, trust me), så der var mindre indre hammer og mere taknemmelighed.
Men koblingen til kroppen, til hjertet, den manglede.
Og for mig var tid, ro, omsorg og blid kropsterapi en af de helt vigtige nøgler. En omsorg og en kærlighed, som jeg ikke kunne give mig selv i den udstrækning, der var behov for. En kobling, jeg ikke (endnu) havde lært selv at skabe.
Den blide, bløde varme; stilheden, det rolige, trygge rum, hvor jeg ser dig og mærker din helt unikke energi - dét brænder jeg for at udbrede.